Om os

Blome Vin blev stiftet af Dennis Blome i 2017, ud fra en filosofi om at levere vin, der er dyrket efter bæredygtige principper til en fornuftig pris.

Fra starten var Italien det foretrukne vinland at importere fra. Italien har efter min mening et rigt udbud af vine, der er meget forskelligartede alt efter om de er produceret i nord eller syd.

Derefter fulgte import af vine fra Tyskland, der producerer fantastiske hvidvine lavet på Riesling druen, og der sker en enorm udvikling indenfor tysk rødvin i disse år.

Jeg arbejder udfra tre vigtige principper, både hvad angår valget af de vine jeg sælger, og måden jeg driver virksomhed på.

B = Bæredygtighed

Bæredygtighed og miljø er en vigtig faktor for os alle. Jeg prøver at efterleve nogle bæredygtighedsprincipper i Blome Vin.

Leverandørerne:

Alt starter her. Jeg tager leverandørerne i ed på, at de forsøger at dyrke og producere vinen med bæredygtigheden som et vigtigt element. Mine leverandører spænder fra de som producerer alt økologisk og er certificeret til at anvende mærket “Green Leaf” på deres produkter, til leverandører der tænker bæredygtighed ind i forhold til at værne om naturen og sikre at de kommende generationer også kan dyrke vin på markerne.

Transport:

Leverancerne ud til dig foretages af Postnord. PostNord har sat mål om fossilfri drift og transport i 2030 og 80 procent emissionsfri last mile samme år. (Kilde: Postnord)

Hos mig:

Kontor og lagerfaciliteter drives af grøn strøm, strøm som kommer fra vindmøller. Restaffald i form af pap og plast køres til genbrug.

N = Nemt

Det skal til enhver tid være nemt for dig at handle hos Blome Vin. Jeg forsøger at lave en overskuelig webshop, hvor du som kunde nemt kan finde de produkter du søger og finde al relevant information om vinene og betalings- samt leveringsbetingelser.

Det skal være nemt at bestille og betale, blandet andet ved hjælp af Mobilepay.

P = Pris

God vin til prisen er ikke bare noget jeg siger, det er noget jeg gør.

Jeg sælger ikke vine, som jeg ikke selv har smagt og kan stå inde for. Princippet er, at den vin jeg sælger, vil jeg til enhver tid sætte på bordet, når jeg har gæster.

Vinen skal leve op til den pris, jeg forlanger for den.

0
0
Din kurv
Sikker betaling
Gratis fragt over 899,-
14 dages returret